
KØBENHAVN: Landets største kommuner bruger nu en del af de lønkroner, de sparede under konflikten, på at ansætte knap 200 nye lærere. Uden dem kan eleverne nemlig ikke få den ekstra-undervisning, de har krav på. Det viser en rundringning, som Avisen.dk har lavet.
Det er især jyske kommuner, der enten vælger at redde arbejdsløse lærere eller fastholder dem, der ellers ville have fået en fyreseddel. For eksempel ansætter Kolding Kommune 40 nye lærere, mens Silkeborg har brug for 20-30 bag katederet.
Københavns Kommune har ikke lavet sådan et regnestykke. Her er det op til den enkelte skoleleder at sørge for, at børnene indhenter det forsømte. Det løser nogle via overarbejde, mens andre løser problemet via nyansættelser.
Ud af fem skoler i hovedstaden, som Avisen.dk har kontaktet, rekrutterer de fire lige nu tilsammen seks lærere plus en lærer til en halvtidsstilling.
Ifølge Danmarks Lærerforening er 10 procent af alle lærerstillinger blevet sparet væk i løbet af tre år. Derfor falder de nye stillinger på et tørt sted.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.