dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Nye millioner på vej til jobcentre: Sagsbehandlere skal vise ledige tillid

10 mio. kr. til 'kompetenceløft' af medarbejdere og ledere på jobcentrene
27. SEP 2017 6.47

10 mio. kr. fra satspuljemidlerne skal bruges på at forbedre forholdet mellem ledige borgere og jobcentrene. Det har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) netop besluttet, skriver Avisen.dk.

Alternativets beskæftigelsesordfører Torsten Gejl har været med til at forhandle aftalen på plads. Han glæder sig over, at man tager et skridt mod mere tillid mellem borger og system.

- Man skal bruge de 10 mio. kr. på at opkvalificere ledere og sagsbehandlere indenfor beskæftigelsesområdet til bedre at udvise tillid. Det er 'the missing link', at man viser borgerne tillid. Når man gør folk ansvarlige, er folk også klar til at tage ansvaret på sig og komme videre, siger Torsten Gejl til Avisen.dk.

Pengene skal bruges på at give de ansatte et 'kompetenceløft' og klæde dem bedre på til mødet med de ledige borgere.

- Undersøgelser viser, at en ret stor del ikke tror på, at deres brugere kan komme i job. Samtidig viser det sig, at de sagsbehandlere, der har en fast tro på, at borgeren kommer i job, får langt flere i arbejde. De inddrager og lytter til borgerens ønsker og har et mere positivt mindset, der tydeligt smitter af på borgerne, siger Torsten Gejl til Avisen.dk.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/nye-millioner-pa-vej-til-jobcentre-sagsbehandlere-skal-vise-ledige-tillid

GDPR