dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Nye penge til tidlig indsats

Regeringen har sammen med V, K og SF afsat 280 mio. kroner over fire år til en forebyggelsespakke, der skal styrke den tidlige og forebyggende indsats
30. JUN 2014 6.39

Der skal sættes tidligere ind over for børn og unge, der mistrives. Al forskning viser, at jo tidligere børn og unge får hjælp, jo bedre er effekten. Derfor har regeringen sammen med V, K og SF afsat 280 mio. kr. til en styrket forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge. Tanken er at komme hele vejen rundt og styrke indsatsen alle de steder, hvor børnene har deres hverdag, lyder det fra Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Målet med initiativet - Tidlig Indsats - livslang effekt - er at sætte ind i forhold til alle dem, der dagligt er i kontakt med børnene. Det er vigtigt, at de særligt udsatte forældre klædes på til at klare forældrerollen og får nogle konkrete redskaber til, hvordan de bedst støtter deres børn, drager omsorg og sætter grænser. Pædagogerne skal have nogle endnu bedre redskaber til at gribe tidligt og målrettet ind, når de kan se, at et barn har det svært.

De frivillige organisationer skal i spil over for børn og unge, som vokser op i familier med svære sociale problemer som f.eks. psykisk sygdom eller misbrug. Og de kommuner, som ikke allerede arbejder med fritidsaktiviteter som en forebyggende indsats over for udsatte børn og unge, hjælpes nu til at starte en ordning op.

De 280 mio. kr. er en del af finansloven for 2014.

Hvis du vil vide mere om Tidlig indsats - livslang effekt, så kan du læse mere her.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/nye-penge-til-tidlig-indsats

GDPR