Nye redskaber mod socialsnyd afprøves - og flere søges

I en undersøgelse, DR Nyheder har gennemført, viser det sig, at 29 kommuner ikke mener, at de har tilstrækkelige redskaber til at standse socialt bedrageri, når de ser det.

Fra Lolland Kommune foreslår kontrolmedarbejder Lone Wassileffsky 'i nogle få og svære sager' ret til adgang til at henvende sig på folks adresse, adgang til mobilmasterne og mulighed for at se, hvor folk rejser henne med deres rejsekort. Samarbejde med forsikringsselskaber, adgang til lufthavnsinfo samt mere og bedre adgang til borgernes kontooplysninger er også blandt de ønsker, kommunale kontrolgrupper ytrer.

Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, mener, at kommunerne langt hen ad vejen har de værktøjer, de har behov for, men også, at man skal tage det seriøst, 'hvis vi har nogle mennesker, som vi ved snyder, men som vi ikke kan komme til at afsløre på grund af den lovgivning, der er i dag, så rokker det jo noget ved retsfølelsen'.

Nina Von Hielmcrone er ekstern lektor i socialret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet og er bekymret for, om kommunerne med nye metoder vil komme til at krænke privatlivets fred:

- Hvis man vil følge folks telefoner hele tiden eller holde øje med, hvor meget strøm folk bruger, så er det teknisk muligt. Men det er en krænkelse af privatlivets fred. Et sådant indgreb i folks privatliv ville i mange tilfælde kræve en retskendelse. Hvis de mener, der er tale om socialt bedrageri, så skal de overgive sagen til politiet, siger hun til DR.

Elforbrug brugt i Billund
I januar fremlagde den juridiske tænketank Justitia en analyse - Kommunernes kontrol med modtagelse af sociale ydelser - hvor det fremgår, at flere af landets kommuner overskrider grænsen for, hvor langt de kan gå i kontrollen med borgere, der modtager kommunale ydelser. Analysen viser, at der udføres ulovlig kommunal kontrol, og det skyldes både misforståelser og 'grænsesøgende adfærd'. Justitia opfordrer til klarere regler på retsforholdene.

I sidste uge beskrev Fagbladet 3F, hvordan Billund Kommune har brugt oplysninger om elforbrug i en sag om mistanke om snyd mod en ung mand, hvis ressourceforløbsydelse steg, fordi den blev ændret til udeboende. Og det fik Billund Kommune til at igangsætte en stikprøvekontrol. 

Oplysningerne var hentet uden samtykke. Det fremgår af de aktindsigter, som Fagbladet 3F har fået af Billund Kommune. Kontrolenheden mente, at de kunne dokumentere, at forbruget hos forældrene ikke var faldet nok til, at det kunne være tale om en reel udflytning. Efter flere indsigelser fra 3F Varde/Billund valgte Billund Kommune i december 2018 at afslutte den pågældende kontrolsag og har ikke ønsket at kommentere sagen.

Kun el-tjek ved konkret mistanke
I august 2018 trak beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) et forslag om at overvåge borgernes elforbrug tilbage. Regeringen var på vej med en politisk aftale, der blandet andet skulle udvide Udbetaling Danmarks beføjelser.

Udbetaling Danmark skulle kunne samkøre oplysninger om folks elforbrug fra den såkaldte 'Datahub' med oplysninger om bopæl, lød det i aftaleudkastet med det formål at afsløre, om folk lyver om, hvor de bor, for at kunne modtage sociale ydelser.

Men fire dage efter, at Fagbladet 3F havde bragt den oplysning frem, lød det fra ministeren, at 'indsatsen mod snyd må ikke betyde, at vi begynder at overvåge alle landets borgere, og derfor kommer regeringen ikke til at gå videre med et forslag om at øge brugen af registersamkøringer i Udbetaling Danmark. Det betyder, at oplysninger om elforbrug i private hjem ikke vil blive brugt til at afdække muligt snyd med sociale ydelser, med mindre der er en helt konkret mistanke, sådan som reglerne allerede er i dag'.