Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) har offentliggjort en række nye nationale retningslinjer til kommunerne i et forsøg på at give misbrugsbehandlingen en bedre effekt. Kommunerne bruger i dag omkring 900 mio. kr. om året på stofmisbrugsbehandling, men realiteten er, at kun omkring en tredjedel har droppet eller begrænset deres misbrug, når de forlader behandlingen.
Socialstyrelsen har samlet retningslinjerne i otte overordnede anbefalinger. De omhandler blandt andet om, at borgere i et stofmisbrug også udredes for sociale, psykiske og fysiske problemer, ligesom det også anbefales, at forhindringer - som eksempelvis hjemløshed og psykiske lidelser - reduceres.
Repræsentanter fra blandt andet Center for Rusmiddelforskning, Centerlederforeningen, Kommunernes Landsforening, KL, Sundhedsstyrelsen, og Rådet for Socialt Udsatte har været med til at udvikle retningslinjerne.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.