MIDTJYLLAND: Mange bo- og dagtilbud til voksne borgere med autisme oplever, at der er særlige vanskeligheder forbundet med at ældes med en autismediagnose. De forandringer, der sker i forbindelse med aldringen, udfordrer nemlig den tilværelse og livskvalitet, der er opbygget gennem mange år. Vanskelighederne er svære at håndtere for både borgere og tilbud.
- Et af kernesymptomerne ved autisme er, at det er vanskeligt at håndtere forandringer. Derfor kan det være særligt vanskeligt at ældes, når man har autisme, fordi ændringer i livsvilkår, netværk samt fysiske og mentale færdigheder er ekstra svære at forstå, acceptere og mestre, siger styregruppeformand for projektet og tidligere forstander for Hinnerup Kollegiet, Per Bøgh.
Da diagnosen stadig er forholdsvis ny, eksisterer der ikke ret meget viden om, hvordan personer med autisme ældes. Det vil de fem autismetilbud bag det nye videnskabende netværksprojekt om autisme og aldring ændre på.
CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland skal styre tilbuddene gennem processen, der løber over 3½ år.
- Gennem en praksisbaseret forskningstilgang skal tilbuddene arbejde med at udvikle nye metoder, som både tilbud og borgere kan bruge til at håndtere de udfordringer, der er forbundet med at ældes med autisme, siger konsulent fra CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Lise Marie Witt Udsen.
De fem tilbud er Hinnerup Kollegiet, Specialområde Autisme (Region Midtjylland),
Autismecenter Holmehøj (Region Syddanmark), Højtoft (selvejende), SOVI (Sofiefonden) og Spurvetoften (Vejle Kommune).
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.