dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Nyt liv til princippet om hjælp-til-selvhjælp

Hjemmehjælpskommissionen offentliggør nu sin rapport om fremtidens hjemmehjælp – med 29 anbefalinger
1. JUL 2013 6.44

De 29 anbefalinger sætter fokus på ældres ressourcer og mere sammenhæng i indsatsen til ældre borgere i eget hjem. Der bliver flere ældre i fremtiden, og fremtidens ældre vil udgøre en mere sammensat gruppe end tidligere ældregenerationer. Indsatsen på hjemmehjælpsområdet skal tage afsæt i det mere differentierede billede, der tegner sig i disse år.

Der skal tages højde for det potentiale, som ligger i den voksende gruppe af ressourcestærke ældre, og ældreplejen skal tilrettelægges, så den i langt højere grad understøtter ældre i at leve et så uafhængigt liv som muligt. Samtidig skal det sikres, at der er den rette indsats til ældre med omfattende og komplekse behov. Den sidste gruppe har brug for særlig opmærksomhed.

Thomas Børner, formand for Hjemmehjælpskommissionen, siger:
- Der er behov for at gentænke måden at yde hjemmehjælp på. Ældre borgere, som har mulighed for at forbedre deres funktionsevne, skal først og fremmest have hjælp til at fortsætte med deres hidtidige liv.

Princippet om hjælp-til-selvhjælp i den sociale lovgivning skal have nyt liv, og vi bør gøre aktivt brug af teknologiske hjælpemidler. På den måde kan flere ældre få flere år uafhængig af hjælp. Det er til gavn for de ældre, fordi det at være selvhjulpen og uafhængig giver mere livskvalitet, og det er med til at sikre, at hjemmeplejens ressourcer kan bruges der, hvor behovet er størst.

Hjemmehjælpskommissionen blev nedsat i juni 2012 og har haft til opgave at beskrive udfordringerne på hjemmehjælpsområdet og komme med forslag til, hvordan ressourcerne kan anvendes bedst muligt.

Socialminiser Karen Hækkerup (S) sender kommissionens rapport i høring hen over sommeren.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/nyt-liv-til-princippet-om-hjaelp-til-selvhjaelp

GDPR