
Folketinget har den 4. juni 2013 vedtaget to lovforslag, der tilsammen udmønter den aftale om 'Et nyt socialtilsyn', som regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, og Det Konservative Folkeparti indgik i oktober 2012.
Aftalen sikrer blandt andet bedre kvalitet på anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud for udsatte børn og voksne samt en whistleblower-ordning til borgere og pårørende. Med loven sker der grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet med de tilbud, der huser de mest udsatte børn og voksne.
- Et nyt socialtilsyn drejer sig om at skabe bedre kvalitet i indsatsen over for netop de allersvageste borgere - nemlig de børn og voksne, der har brug for hjælp døgnet rundt. Det er kun naturligt, at vi skal stille høje krav til dem, der tager sig af dem, og det er fantastisk at se en så vigtig aftale blive vedtaget med så bred opbakning i Folketinget, siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S).
Vedtagelsen af lovforslagene skal konkret sikre de fem hovedpunkter i 'Et nyt socialtilsyn': Oprettelsen og driften af de fem store socialtilsyn, dokumentationskrav til de sociale tilbud, at flere sociale tilbud omfattes af tilsynet, en whistleblower-funktion i hvert af de fem socialtilsyn, og at der gennemføres en nygodkendelse af alle omfattede tilbud, så det sikres, at også alle nuværende tilbud lever op til kravene.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.