SYDDJURS: Problemer i parforholdet kan have konsekvenser for børns trivsel og udvikling, og studier viser, at økonomiske og geografiske barrierer gør, at mange par ikke får søgt kvalificeret hjælp til parforholdet i tide.
Derfor giver Syddjurs Kommune nu sine borgere adgang til universet 'Vores Parforhold', som er udviklet af Center for Familieudvikling i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet.
’Vores Parforhold’ er en digital platform samlet på voresparforhold.dk.
- Ambitionen med Vores Parforhold er at inspirere og rådgive forældre med hjemmeboende børn, og her kan et let første skridt til hjælp være digitalt og baseret på selvhjælp. For selv om alle par har unikke ting, der holder dem sammen, så er problemstillinger i parforholdet ofte ret ensartede, og der findes relevant viden om, hvordan man håndterer dem, lyder det fra Tea Trillingsgaard, som er leder af forskningsenheden, i en pressemeddelelse.
Især til børnefamilier
Konstitueret familiechef Mette Schou Thomsen understreger, at Vores Parforhold særligt henvender sig til børnefamilier:
Det gælder både de par, der er glade for hinanden, og som ønsker inspiration til at bevare det gode, og de par, der synes, at konflikterne er ved at udfordre glæden, og som derfor har brug for konkrete redskaber.
Desuden er der hjælp til par, der har det rigtig svært, og som har brug for længerevarende og professionel hjælp for at komme godt videre.
For direktør i Center for Familieudvikling Mattias Stølen Due er det en stor glæde, at par nu får adgang til ét samlet univers med fokus på parforholdet.
- Parforholdet hører til det vigtigste og vanskeligste i tilværelsen. Derfor har vi alle brug for inspiration fra tid til anden, hvis vi skal lykkes med det. Vi ser store perspektiver i at udbrede mere viden på dette område, så endnu flere kan passe på parforholdet - til gavn for familier og børns trivsel, lyder det.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.