
ODENSE: Forligspartierne er nu blevet enige om, hvordan de vil slippe af med en besparelse på 42 mio. kr. på folkeskoleområdet, som ellers var del af budgettet for 2014. I stedet tilfører partierne yderligere ti mio. kr. til vikarpuljen i 2014.
Pengene findes ved 'at afdække yderligere besparelsesmuligheder i Børn- og Ungeforvaltningen med udgangspunkt i mindreforbrugene i den seneste budgetopfølgning, herunder efterspørgselssituationen på pasningsområdet, mindreforbruget på madordningerne og heldagsskolerne i Vollsmose,' skriver kommunen i det nye tillæg til budgettet.
Skulle det ikke være nok, er partierne enige om, at bruge af et forventet overskud på beskæftigelsesområdet.
Endelig vil partierne også undersøge mulighederne for besparelser på at bruge dagplejere fremfor vuggestuer, fælles morgenåbning i SFO og børnehaver og på anbringelsesområdet.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.