ODENSE: Det er ikke tilladt at fyre ansatte på barselsorlov, med mindre arbejdsgiveren kan godtgøre, at fyringen intet har at gøre med deres barsel. Det må Odense Kommune nu sande efter tre nærmest enslydende afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet.
Under en større personalereduktion på børneterapien Platanhaven skulle der i 2010 afskediges 12-15 ansatte ud af en personalegruppe på over 50 fortrinsvis fysio- og ergoterapeuter, hvoraf hele 11 var på barsel.
Tre af de barslende blev fyret, og det klagede de over til Ligebehandlingsnævnet - og har nu fået medhold.
Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi han/hun har ønsket at udnytte sin ret til fravær eller har været fraværende på grund af graviditet, barsel eller adoption. Og det er arbejdsgiveren, der skal godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.
De tre ergoterapeuter har alle fået erstatning, der svarer til ni måneders løn - i alt løber det for kommunen op i 805.000 kr.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.