ODENSE: 11 personer er blevet udvalgt til en plads i Odenses nye Mangfoldighedsråd for de kommende to år.
Rådet er det første af sin slags i Danmark, og det får til opgave at servicere kommunalpolitikerne med idéer til, hvordan de i alt 155 forskellige nationaliteter, der er repræsenteret i Odense Kommune, kan have gavn af hinanden. Det drejer sig om alt fra sport og fritid til virksomheder og job.
Rådmand for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Steen Møller (K), glæder sig over det nye råd.
- Rigtig mange af nydanskere har taget gode uddannelser, og står for at træde ind på arbejdsmarkedet. De har en stor viden om sprog og kultur, som det er vigtigt, at byens virksomheder og byen som helhed forstår at bruge til gavn for vækst og beskæftigelse. Rådet skal konkret komme med forslag til, hvordan vi bærer os bedst ad med at understøtte det, siger rådmanden.
Følgende elleve personer er blevet udpeget ud fra forskellig etnisk baggrund, job, uddannelse og viden
Ashil Farokh
Cand.scient.pol og ansat som koordinator for udviklingsprojekter i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.
Hasan Sahin
Studerer Interkulturel Pædagogik med dansk som andetsprog på Syddansk Universitet og arbejder som studentermedhjælper på Institut for Kulturvidenskaber.
Mahmoud Daoud
Socialpædagog og arbejder som pædagogisk udviklingskonsulent. Mahmoud har været formand for det tidligere Integrationsråd.
Reza Javid
Auto. psykolog med speciale indenfor psykoterapi og kultur. Han arbejder til daglig som lektor i psykologi ved University College Lillebælt.
Roya Moore
Ansat som etnisk konsulent i CFU, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune.
Saliha M. Fetteh
cand.mag. og arbejder bl.a. som ekstern lektor i Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.
Hans Lassen
Direktør, forfatter og foredragsholder. Han ejer konsulentfirma Sisyfos, som har mangeårig erfaring i samarbejde med virksomheder og kommuner i relation til integration på arbejdsmarkedet.
Peter Zinck
25 års arbejdserfaring i ledelsen af detailkæden Inspiration. I dag beskæftiger Peter Zinck sig med professionelt bestyrelsesarbejde. Han er fx formand for Tietgen Business College og sidder i bestyrelsen på University College Lillebælt.
Søren Dollerup
Centerchef i Vollsmose Torv, som ejes af Dan Mark Ejendomme A/S. Det er selskabets vision at være en strategisk part i transformationen af en hel bydel.
Marianne Hougaard Larsen
Præst og arbejder som leder ved Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense.
Jakob Dalsgaard
Forstander på Lærdansk Fyn & Sjælland, som er Dansk Flygtningehjælps sprogskole på Fyn og Sjælland.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.