dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Offentligt ansatte hænges ud på hjemmeside

Hjemmesiden Det Sorte Register beskylder navngivne personer for magtmisbrug, men siden er registreret i Tyskland, så danske myndigheder kan ikke gribe ind

Hjemmesiden Det Sorte Register hænger offentligt ansatte ud med anklager om magtmisbrug og bortførelse af børn. Men fordi registret har hjemme i Tyskland, kan dansk lov ikke bruges til at stoppe det, skriver Politiken.

Det må der gøres noget ved, lyder det nu fra flere faglige organisationer.

- Det er uholdbart, at man bare kan lave et register med base i Tyskland og på den måde slippe uden om datalovgivningen, siger Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, der organiserer socialrådgivere, skolelærere og andre offentligt ansatte.

For eksempel har en socialrådgiver i Odsherred Kommune gennem næsten to år stået i registret med navn, billede og telefonnummer. Vedkommende er hængt ud som en af mange offentligt ansatte, der ifølge registret groft misbruger deres magt, overtræder menneskerettighederne, udøver psykisk terror og planter falske oplysninger i journalerne.

Både socialrådgiveren, der ønsker at være anonym, og en gruppe af hendes kolleger har fået rettens ord for, at registret er at betragte som ærekrænkende og bagvaskelse. Derfor skal det lukkes, og sagsbehandlerne har fået tilkendt en stor erstatning. Men det har ikke ændret noget. De ansatte står stadig i registret, og erstatningen har de aldrig fået.

'Ikke noget at komme efter'
- De kan rende og hoppe. Vi er en tysk virksomhed, vi er tysk registreret, vi har tysk adresse og vi er hosted i USA, så der er ikke nogen, der kan lukke os ned, siger registrets stifter, Ole Christiansen, til Politiken.

Han tilføjer, at Datatilsynet i Danmark har slået fast, at der ikke er noget at komme efter.

- En del kommuner har jo prøvet at anmelde mig og registret til de lokale politikredse, og hver eneste gang har politiet meddelt kommunerne, at der ikke er grund til at rejse sigtelse, siger Ole Christiansen til Politiken.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) understreger, at offentligt ansatte skal kunne passe deres arbejde uden at blive chikaneret.

- Jeg synes desværre, vi ser mange eksempler på, hvordan vold, trusler og hårde ord sætter vores gensidige tillid og fællesskab under pres, siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/offentligt-ansatte-haenges-ud-paa-hjemmeside

GDPR