IKAST-BRANDE: I maj-juni afholdes det første PREP-kursus i Ikast-Brande Kommune (PREP står for 'Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold) og er et undervisningsforløb, som skal reducere risikoen for skilsmisse eller samlivsbrud og som styrker trivslen i parforholdet, oplyser kommunen.
Kurserne er beregnet til par, der har svært ved at kommunikere, mangler redskaber til problemløsning, oplever, at gode intentioner ender i misforståelser og afstand, at børn, logistik og en travl hverdag tager pusten fra parforholdet, eller savner mere nærvær og flere gode stunder med sin partner.
Kurset forløber over fem eftermiddage eller en weekend, og sætter fokus på blandt andet: Forventninger, kommunikation, intimitet, problemløsning og tilgivelse. Formen i kurset er undervisning fra gruppelederen, og der indgår ikke gruppeterapi og gruppearbejde - man samtaler kun med sin egen partner.
- Grunden til, at vi gerne vil etablere et tilbud som PREP er, at vi tror, at det betaler sig såvel på den økonomiske og som på den menneskelige konto at investere i parforholdene og familierne, udtaler Annette Mosegaard (V), formand for Børne- og undervisningsudvalget.
Det er gratis at deltage for par med barn/børn op til 18 år.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.