dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Bent Jørgensen (V) under byrådsdebatten i Roskilde.

Også Roskilde klar til at købe huse til flygtninge

Stort flertal i Roskilde åbner for at købe parcelhuse i den billigere ende til flygtningeformål - det gjorde de også i den gamle Gundsø Kommune
3. SEP 2015 12.33

ROSKILDE: Med en flertalsbeslutning på 28-3 valgte byrådet i Roskilde i aftes at følge samme linje som Kolding Kommune: At arbejde med opkøb af parcelhuse til at kunne huse flygtninge midlertidigt.

- Det er ikke den mest spændende opgave, men den skal løses, udtrykte formand Beskæftigelses- og Socialudvalget, Bent Jørgensen (V), sin pragmatiske indgang til sagen og ridsede op, hvordan der de sidste fire år er kommet 32, 61, 110 og nu 202 flygtninge til kommunen.

- Hvis ikke vi finder boligerne selv, kan vi ganske enkelt pålægges at finde metoder, vi ikke ønsker, f.eks. at leje os ind i hoteller og vandrerhjem, som vil blive langt dyrere.

Han mindede om, hvordan også tidligere Gundsø Kommune opkøbte parcelhuse til flygtningeboliger, og Evan Lynnerup (V) kunne supplere:

- I Gundsø holdt vi borgermøder med de nærmeste naboer, og der kom gode løsninger ud af det. Det eneste var, at vi ikke fik solgt husene igen, da de ikke længere blev brugt, og det vil jeg opfordre til, at vi gør denne gang: Altså sælger og får indfriet gælden, så vi ikke har en masse huse stående.

Luksus-snak
Merete Dea Larsen (DF) kaldte det luksus at tilbyde parcelhuse til flygtninge og mente at fire-fem flygtninge i samme bolig var for lidt, og at hun hørte andre kommuner placere ti i samme bolig.

Bent Jørgensen afviste hendes tale om luksus: Der bliver ikke tale om villaer i den dyre ende af byen, men at fire-fem enlige unge mænd skal have et værelse hver og dele køkken og bad. Han fremhævede også, at der er tale om en god forretning, når man ser på det samlede billede af lånemuligheder og huslejeindtægter.

Borgmester Joy Mogensen konkluderede, at hun hørte alle partier anerkende, at kommunen er presset, og at KL må arbejde på at skaffe flere ressourcer til kommunerne for at løse integrationsopgaverne:

- Det er ikke optimnalt at skulle købe huse, men i forhold til at huse flygtninge i barakker, er det den mindst dårlige måde.

Strategien med at købe et antal boliger blev tiltrådt af 28, mens de tre fra DF stemte imod.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ogsaa-roskilde-klar-til-at-koebe-huse-til-flygtninge

GDPR