En fleksjobber i en privat virksomhed, der på grund af en rygskade i fleksjobbet havde hyppige sygemeldinger, blev efter en tid afskediget med henvisning til, at der i virksomheden ikke var tilstrækkeligt med opgaver, som han kunne klare.
Efter en klage fra fleksjobberen har Ligebehandlingsnævnet givet virksomheden medhold, i at afskedigelsen ikke var udtryk for forskelbehandling på grund af handicap.
Fleksjobbet var i en lagervirksomhed, og fleksjobberen skulle undgå tunge løft og kunne ikke gå på trapper, og han foretrak at påsætte labels og foretage opmærkning. Den ugentlige arbejdstid var 15 timer, og der var ifølge virksomheden ikke egnede opgaver nok til at udfylde den tid, en konstatering som fællestillidsmanden på virksomheden havde tilsluttet sig ifølge en erklæring, der blev fremlagt under sagbehandlingern
På baggrund af lægelige oplysninger og et referat fra en sygefraværssamtale konkluderer Ligebehandlingsnævnet, at den afskedigede fleksjobber 'ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner' i fleksjobbet, og at der ikke var grundlag for at betvivle, at virksomheden ikke kunne finde tilstrækkeligt med arbejdsopgaver, som fleksjobberen kunne klare.
I sager om overtrædelse af forskelsbehandlingsloven er der omvendt bevisbyrde, således at arbejdsgiveren skal bevise sin uskyld, og er sket i denne sag, afgør Ligebehandlingsnævnet.
Læs afgørelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.