FANØ: Der er ingen problemer i, at kommuner bruger højtuddannede ældre, der benytter seniorordningen til at få et job, til at feje gade. Det siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til DR Nyheder.
Meldingen kommer i kølvandet på søndagens historie om, at fagforeningen for IT-ansatte, PROSA, kører en sag imod Fanø Kommune, fordi kommunen har givet en tidligere grafisk designer et seniorjob som gadefejer. Seniorordningen gælder allerede i dag, men fra nytår, når dagpengeperioden bliver halveret, vil endnu flere seniorer have krav på et job.
- Det giver god mening, at man først og fremmest afdækker, om man kan finde et job, som passer bedst til den enkelte. Kan man ikke det, så synes jeg - både som socialdemokrat og beskæftigelsesminister - at det vigtigst er, om man har et arbejde, og ikke hvad for et arbejde, man har, siger Mette Frederiksen.
Formand for løn- og personaleudvalget i KL, borgmester i Høje Taastup, Michael Ziegler (K), støtter ministeren:
- Hvis man vil gøre brug af seniorjobordningen, så må man altså finde sig i, at man kan blive ansat uden for det felt, der normalt er ens arbejdsområde, siger han.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.