dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ombudsmand er bekymret for Sjælsmark-børns udvikling

Ombudsmanden vurderer efter et besøg på udrejsecenter Sjælsmark, at børnene på centret trives dårligt.

Selvom forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark ikke er i strid med internationale konventioner, er de langt fra ideelle for de børn, der bor der med deres familier.

Det konkluderer Folketingets Ombudsmand efter at have foretaget uanmeldte besøg på centret.

- Det centrale spørgsmål om deres trivsel er, om de skal bo i Udrejsecenter Sjælsmark, eller om de skal have mulighed for at bo i det almindelige samfund, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en kommentar til sin redegørelse.

Her påpeger han, at netop opholdskravet har betydning for børnenes velbefindende.

- Jeg bygger det også på det almindeligt indlysende i, at børn gennemgående vil trives og udvikle sig langt bedre i en almindelig hverdag i det omkringliggende samfund end i en hverdag præget af institutionsforhold, hvor det vil være meget vanskeligt at etablere og opretholde en normal tilværelse, hedder det i redegørelsen.

Der bor omkring 90 børn på centret, som er der, fordi en eller begge forældre ikke vil forlade Danmark efter at have fået afslag på asyl.

Deres hverdag præges ifølge ombudsmanden af uro, ensomhed og uoverskuelighed. Han har ikke nogen indvendinger mod faciliteterne i centret, men påpeger, at man kunne gøre mere for at fremme børnenes trivsel der. Det gælder blandt andet udvidede åbningstider i cafeteriet, særlige madtilbud til børn og etablering af flere aktivitetstilbud.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ombudsmand-er-bekymret-for-sjaelsmark-brns-udvikling

GDPR