dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ombudsmand: Flygtninge­annonce ikke retvisende

Annoncen kan let give syriske flygtninge en opfattelse, der ikke stemmer med virkeligheden, lyder vurderingen fra Folketingets Ombudsmand

Den såkaldte flygtningeannonce, som udlændingemyndighederne i september indrykkede i libanesiske aviser, var ikke i overensstemmelse med reglerne for offentlige myndigheders vejledning af borgere. Annoncen var egnet til at give bl.a. syriske flygtninge en forkert opfattelse af den danske asylordning. Det konkluderer Folketingets Ombudsmand.

- Det er nærliggende, at annoncen har givet syriske flygtninge en fejlagtig opfattelse af, hvad deres situation ville være i Danmark. Annoncen kunne meget let få dem til på forkert grundlag at beslutte, hvor de skulle søge at opnå asyl, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Han peger på, at annoncen fokuserer på dele af den danske asylordning, som i vidt omfang er irrelevante for syriske flygtninge. F.eks. fremhæves det, at afviste asylansøgere sendes hurtigt hjem. Men for tiden er det kun ca. 2 pct. af asylansøgerne fra Syrien, der afvises. Det fremhæves også, at man som flygtning risikerer at få inddraget sin opholdstilladelse. Men det er i praksis meget sjældent sket - og slet ikke over for syriske flygtninge.

Ombudsmanden understreger i sin udtalelse, at udlændingemyndighederne naturligvis kan annoncere i udenlandske medier - også med fokus på restriktive dele af den danske asylordning. Men informationen skal være retvisende.

- Der er vide rammer for myndighedernes valg af kommunikationsform. Men kommunikationen må ikke blive så kortfattet og unuanceret, at den giver modtagerne et forkert billede af deres situation. Annoncen kan efter min vurdering let give syriske flygtninge en opfattelse, der ikke stemmer med virkeligheden, siger Jørgen Steen Sørensen.

Ombudsmanden tog på eget initiativ sagen op den 18. september 2015.

Læs Q&A med Ombudsmanden her

Læs hele Ombudsmandens udtalelse her

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ombudsmand-flygtninge-shy-annonce-ikke-retvisende

GDPR