dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Jammerbugt Asylcenter – Center Haderslev Beredskab i Haderslev. (Michael Drost-Hansen, Polfoto)

Ombudsmand ind i sag om at skille asylpar

'Hvis man adskiller familier uden at kunne påvise et konkret behov, kan der være et problem' lyder baggrunden

Asylansøgere på 15-17 år skal efter en praksisændring i februar ikke indkvarteres på samme asylcenter som deres ægtefælle eller samlever. Det gælder som det klare udgangspunkt uanset partnerens alder, og uanset om parret har børn. Efter at have behandlet en klage fra et syrisk par har Folketingets Ombudsmand bedt om en række oplysninger fra ministeriet om den nye praksis, oplyser ombudsmandsinstitutionen.

Ændringen af praksis vedrører kun asylansøgere på 15-17 år. For disse asylansøgere har der før ændringen været foretaget en konkret faglig vurdering med udgangspunkt i den mindreåriges tarv.

Asylansøgere under 15 år (den seksuelle lavalder) har på intet tidspunkt måttet indkvarteres sammen med deres ægtefælle eller samlever.

- Udlændingemyndighederne kan naturligvis ændre praksis inden for rammerne af dansk og international ret. Men hvis man adskiller familier uden at kunne påvise et konkret behov, kan der være et problem. Det er det, jeg nu spørger ind til, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. Han afventer myndighedernes svar, før han kan sige mere om, hvad der vil ske i sagen.

Genoptagelse af konkret sag
Ombudsmanden blev inddraget i sagen om adskillelse af asylpar, da han i marts modtog en klage fra et syrisk ægtepar med en 17-årig gravid kvinde og hendes 26-årige mand. De var blevet adskilt og placeret på to forskellige asylcentre.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Udlændingestyrelsen har netop meddelt ombudsmanden, at denne og en række andre sager vil blive genoptaget for at sikre en 'fyldestgørende partshøring'.

Da myndighederne således behandler sagen igen, træder ombudsmanden - i overensstemmelse med normal praksis - ud af den konkrete sag. Han har dog bedt om at blive underrettet om udfaldet.

Ombudsmanden har også bedt ministeriet om de skriftlige retningslinjer for adskillelse af asylpar og om en vejledning om rækkevidden af Danmarks internationale forpligtelser. Begge dele er under udarbejdelse i udlændingemyndighederne.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ombudsmand-ind-i-sag-om-at-skille-asylpar

GDPR