dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ombudsmand undersøger 100 sager om anbragte børn

Travlhed på nyt børnekontor, hvor klager fra børn og voksne har ført til undersøgelse af mere end 100 sager
4. FEB 2013 6.31

KØBENHAVN: Siden den 1. november sidste år, hvor ombudsmandens børnekontor åbnede, har kontoret oprettet mere end 100 sager på baggrund af klager fra både voksne og fra børn. Det oplyser børnekontorets leder, kontorchef Bendte Mundt.

Den største del af klagerne drejer sig om anbragte børn. Det er anbragte børn selv eller deres forældre, der f.eks. klager over den institution, det opholdssted eller den plejefamilie, hvor børnene er anbragt.

Samvær med de anbragte børn er også et tema i mange klager. Både forældre, bedsteforældre og andre personer i de anbragte børns netværk klager over, at de ikke har samvær med børnene/børnebørnene, eller ikke har så meget samvær, som de kunne ønske sig. Det sker også, at børnene selv klager over ikke at have det samvær, som de ønsker sig.

Ombudsmanden kan også rejse sager på eget initiativ, og siden den 1. november 2012 har ombudsmanden på børnekontorets område rejst 3 sager. Bl.a. en om adoptivbørns rettigheder og en om fire teen­agepigers selvmordsforsøg i to sjællandske asylcentre. Begge sager er rejst på baggrund af medieomtale.

bi

Børnekontoret har endnu ikke afsluttet nogen af de rejste sager, da myndigheder typisk skal høres, og der skal skrives en udtalelse.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ombudsmand-undersoeger-100-sager-om-anbragte-boern

GDPR