KØBENHAVN: På den fjerde landsdækkende aktion mod social dumping, som fandt sted i går, kontrollerede myndighederne bl.a. moms- og skatteforhold, arbejds- og opholdstilladelser samt arbejdsmiljøforhold og anmeldelse til RUT på arbejdspladser over hele landet. Mange blev afsløret for at arbejde, selvom de modtager overførselsindkomster, oplyser Arbejdstilsynet.
Hovedfokus var rettet mod byggeriet. Arbejdstilsynet gennemførte 94 kontrolbesøg og gav i alt 53 reaktioner. Af disse var 41 reaktioner for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven primært på bygge- og anlægsområdet. Arbejdstilsynet forventer dertil at afgive 5 indstillinger til politiet for overtrædelse af anmeldepligten til RUT.
SKATs del af kontrollerne gav mistanke om omfattende socialt bedrageri, fordi 16 af 157 undersøgte danske statsborgere er på overførselsindkomst samtidig med, at de arbejder. Oplysninger om muligt socialt bedrageri vil blive givet videre til hjemkommunerne. Blandt de 168 udenlandske statsborgere, som SKAT kontrollerede onsdag, er der også mistanker om muligt sort arbejde. Det gælder for eksempel flere af dem, der på papiret arbejder som underleverandører, og hvis kontrakt- og arbejdsforhold SKAT nu vil undersøge nærmere.
Indsatsen mod social dumping er en del af udmøntningen af regeringens aftale med Enhedslisten om at styrke indsatsen mod social dumping.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.