DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Operasangere er taget på plejehjemsturné

KØBENHAVN: Beboere på en række københavnske plejehjem får i denne uge julestemning leveret ind gennem vinduerne, når to operasangere fra Det Kongelige Teater stiller op til minikoncert for at forsøde juletiden.

De er taget på turné rundt til de plejehjem, der har ønsket besøg, og synger hvert sted en blanding af opera og julesange, blandt andet af Carl Nielsen, Ingemann og Puccini. Koncerterne kom i stand på et møde mellem sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) og teaterchef for det Kongelige Teater, Kasper Holten og hurtigt sat i værk.

- Kunst skal sprede håb og inspiration – og det ved vi, at måske især ensomme ældre kan have brug for i denne tid. Og når de ikke kan komme til os, så kommer vi med stor glæde ud til dem, siger Kasper Holten, der understreger, at koncerterne finder sted udendørs og efter alle corona-forskrifter.

ak