Der er ikke altid en direkte sammenhæng mellem et økonomisk opsving, beskæftigelsen og arbejdsløsheden. Der er mange modgående strømme i et arbejdsmarkedsregnskab, hvilket kan give midlertidige opadgående udsving i arbejdsløsheden.
I juli var bruttoledigheden 4.700 fuldtidspersoner højere end i juni, idet bruttoledigheden steg fra 116.400 til 121.100. Hermed steg ledighedsprocenten til 4,5 pct. efter at have ligget uændret på 4,3 pct. af den registerbaserede arbejdsstyrke i seks måneder i træk. Den markante stigning skal dog tages med forbehold, da kilderne til opgørelse af dagpengemodtagernes bruttoledighed er blevet ændret en smule.
For trods et lille hop i arbejdsløsheden, er lønmodtagerbeskæftigelsen generelt stigende.
Antallet af lønmodtagere steg med 11.400 fra 1. kvartal til 2. kvartal. Det svarer til en stigning på 0,4 pct. I 2. kvartal havde 2.693.200 personer et lønmodtagerjob. Stigningen i antallet af lønmodtagere skyldes især flere lønmodtagere i private virksomheder. I denne sektor steg antallet af lønmodtagere således med 10.900 personer, svarende til 0,6 pct.
Til gengæld må den offentlige sektor i samme periode konstatere et stort set beskæftigelsesstop. Ikke overraskende, når man betænker, at væksten er i den private sektor, at det også er der, lønsummen stiger mest.
Samlet set steg lønsummen, som arbejdsgiverne betaler til de ansatte lønmodtagere, med 1,8 pct. i 2. kvartal 2017 i forhold til kvartalet før. I sektorgruppen virksomheder og organisationer, som domineres af private virksomheder, steg lønsummen med 2,4 pct., mens lønsummen steg med 0,5 pct. inden for offentlig forvaltning og service. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed var den branchegruppe, der havde den største stigning i lønsum, idet lønsummen her steg med 5,2 pct. fra første til 2. kvartal 2017.
Opsvinget sætter meget naturligt også sit præg på firmaernes køb og salg.
Firmaernes samlede salg ekskl. energi steg 1,1 pct. fra juni til juli, mens det indenlandske salg ekskl. energi steg 0,4 pct. Fra maj til juni steg det samlede salg ekskl. energi 0,5 pct. Branchegruppen handel, som bl.a. indeholder handel med biler og motorcykler, steg 1,1 pct. fra juni til juli og bidrog dermed til den samlede stigning.
Den største stigning ses i branchegruppen finansiering og forsikring, som steg 17,0 pct. fra juli 2016 til juli 2017 - denne stigning er ikke sæsonkorrigeret. Stigningen skyldes fremgang inden for alle branchegruppens undergrupper, navnlig kreditforeninger mv.
Forbrugerundersøgelsen viser, at danskerne i gennemsnit bruger en tredjedel af deres indkomst på boligen.
Hver gang en dansk husstand bruger 1.000 kr., går de 326 kr. til boligbenyttelse mv., der dermed udgør mere end 32 pct. af det samlede forbrug. De tungeste poster i boligbenyttelse mv. udgøres af husleje, beregnet husleje, ejendomsskat for ejerbolig samt udgifter til elektricitet og varme.
Fødevarer, beklædning mv. udgør den næst-tungeste post i de danske husstande. For hver 1.000 kr. anvendte en gennemsnitshusstand 181 kr., hvor udgifter til fødevarer alene udgjorde 121 kr. Der blev brugt 153 kr. i gennemsnit på posten fritid, restauranter mv.
Færre på kontanthjælp
Forbrugerundersøgelsen viser også, at det ikke er gratis at have børn, og at det påvirker forbrugeradfærden. Husstande med børn brugte flest penge på fødevarer, beklædning mv., uanset om det var husstande bestående af enlige med børn eller to voksne med børn. De anvendte 195 kr. ud af 1.000 kr. på fødevarer, beklædning mv. Posten fødevarer udgjorde alene 136 kr. heraf.
Prisstigningerne er på vej opad, men ligger stadig langt under lønstigningerne.
Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,5 pct. i august i forhold til samme måned sidste år. I juli var den årlige stigning i det samlede forbrugerprisindeks ligeledes 1,5 pct. Dermed fortsætter den højeste årlige stigning i forbrugerprisindekset siden december 2012 for anden måned i træk.
Det er i høj grad årlige prisstigninger på fødevarer, husleje samt leje af sommerhus, der holder forbrugerprisstigningerne oppe i august 2017. Priserne på tjenester, der udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer og bankgebyrer, steg samlet set med 2,8 pct. i forhold til samme måned sidste år. Årsstigningen i tjenestepriserne på 2,8 pct. er 0,1 procentpoint højere end sidste måneds årsstigning, og er den højeste årsstigning siden marts 2011, hvor stigningen også var 2,8 pct.
Med det økonomiske opsving og en række reformer på området, er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet i 2. kvartal 2017.
I juni faldt antal modtagere af kontanthjælp med 11.300 og antal modtagere af uddannelseshjælp med 4.100 i forhold til samme måned sidste år. Modsat steg antal modtagere af integrationsydelse med 3.000 inden for samme periode. Det bør bemærkes at disse udviklinger delvist hænger sammen med nye regler på området, der bl.a. betød at ca. 5.500 personer overgik fra kontanthjælp til integrationsydelse fra juni til juli 2016.
Der var 90.100 aktivitetsparate modtagere af kontanthjælpsydelser mv. i juni 2017. Det er et fald på 17.800 i forhold til samme måned året før.
Den dårlige og regnfulde sommer har givetvis haft en negativ indflydelse på overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem.
Flere udsatte børn
Der var 2,6 pct. færre overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i juli end i juni efter en stigning på 1,7 pct. måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Overnatninger på hoteller faldt med 3,2 pct. i juli, mens antallet af overnatninger på feriecentre forblev næsten uændret. Overnatninger på vandrerhjem faldt med 3,1 pct. Set over tre-månedersperioden maj-juli gik det samlede antal overnatninger ned med 3,2 pct. i forhold til perioden februar-april.
Det har heller ikke set for godt ud, når der ses på sommerhusudlejningen i juli. Her er udlejningen faldet tilbage til det niveau, det var før en kortvarig opblomstring i juni.
Velfærdsboomet tilfalder desværre ikke alle i vores samfund. I nogle familier er det børnene der betaler prisen for dårligt familieskab.
Der var ved årets slutning i 2016 registreret 51.800 udsatte børn og unge, som grundet udsathed modtog mindst en social foranstaltning fra kommunen. Det er en stigning på 3,4 pct. sammenlignet med 2015. Antallet af børn og unge, som modtog støtte i 2016, svarer til 3,3 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Blandt de udsatte modtog 43 pct. eller 22.400 personer udelukkende familierettet støtte. 17 pct. modtog både familierettet og én anden type af støtte, og lidt over 1 pct. fik både person- og familierettet støtte og var samtidig anbragt. I alt modtog 61 pct. af de udsatte mindst én type familierettet støtte.
Selvom antallet af anbringelser er stagneret, fortsætter antallet af anbringelser uden samtykke med at stige. Den 31. december 2016 var der 2.400 tvangsanbragte børn, hvilket er en stigning på 35,5 pct. i forhold til 2011, hvor der var 1.800. Den aldersgruppe, hvor der bliver anbragt flest uden samtykke, er i hele perioden aldersgruppen 12-17 år. Dog er tvangsanbringelserne vokset mest for aldersgruppen 6-11 år, hvor antallet er steget med 44,7 pct. I 2016 udgjorde de 0-5-årige 24 pct. af de tvangsanbragte, de 6-11-årige 37 pct. og de 12-17-årige 39 pct.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
