dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Overenskomst med de statsansatte er i hus

OK13 Reguleringsordningen videreføres, så de statsansattes lønninger fortsat reguleres efter lønudviklingen i den private sektor
8. FEB 2013 9.51

Finansminister Bjarne Corydon (S) og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) er efter intense forhandlinger nået til enighed om overenskomsterne for størstedelen af statens medarbejdere, oplyser ministeriet. Der udestår dog fortsat vanskelige forhandlinger om arbejdstidsreglerne for en række lærergrupper bl.a. på friskoleområdet.

Parterne er blevet enige på centrale punkter, der samlet set sikrer ansvarlige og
fremadskuende løsninger på de fælles udfordringer på de statslige arbejdspladser:

Den økonomiske krise fordrer en smal økonomisk ramme. Parterne er enige om, at
lønudviklingen for statens ansatte skal ligge på linje med det private arbejdsmarked.
Den samlede ramme udgør derfor 0,0 pct. i 2013 og 1,1 pct. i 2014.

Reguleringsordningen videreføres, så de statsansattes lønninger fortsat reguleres
efter lønudviklingen i den private sektor.

Et velfungerende og løsningsorienteret samarbejde er afgørende for både ledelse og
medarbejdere på statens arbejdspladser. Parterne er derfor enige om en samlet
pakke, der sætter fokus på tillid og samarbejde, herunder en ny forenklet
samarbejdsaftale.

Parterne er enige om at styrke og målrette det fælles arbejde om
kompetenceudvikling i staten. Omstilling er et vilkår for de statslige arbejdspladser
nu og fremover, og parterne har en fælles interesse i at skabe gode vilkår for
konstruktive omstillingsprocesser på arbejdspladserne. Det indebærer også en
fælles indsats for at sikre statens medarbejderes værdi på arbejdsmarkedet.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/overenskomst-med-de-statsansatte-er-i-hus

GDPR