dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

- Overgrebspuljen er ikke løsningen

DEBAT Frihed til at handle fagligt, helhedsorienteret og kompetent er hvad der er brug for, mener regionsrådsmedlem i Syddanmark, Mette Valentin
12. SEP 2012 7.00

Christiansborgs politikere falder sædvanen tro over hinanden for at komme til med tiltag og love, som gør noget effektivt ved misbrug, vold og misrøgt af børn, senest med overgrebspakken, hvor socialministeren med 300 mio. kr. fra satspuljen vil kræve, at kommunerne reagerer hurtigere og griber tidligere ind overfor underretninger om vold, misbrug og misrøgt - bl.a ved at gøre det muligt at inddrage politiet tidligere, og ved at kræve at der højst går 24 timer, før der reageres på en underretning.

Det er vældigt godt, at man vil gøre noget - men jeg synes, der er nogle elementer, som der til stadighed ikke tages højde for, og problemer som man vedvarende lukker øjnene for.

For det første så er satspuljemidler tidsbegrænsede og i virkeligheden til for at sikre projekter og tiltag ift. udsatte - pengene tages nemlig fra overførselsindkomsterne ved at man ikke lader dem stige i takt med den øvrige lønudvikling, men i stedet bruger dem på satspuljen. En pulje som selvsagt er lavere end nogensinde, da der er reallønsnedgang på de fleste områder. Ved at bruge satspuljemidler på B&U området i stedet for at opprioritere området på finansloven, bliver indsatserne tidsbegrænsede og samtidigt vil der altså være en hel masse udsattearbejde, som der ikke er råd til!

Satspuljemidlerne burde iøvrigt også være finanslovsfinansierede, men det er en anden debat.

Generaliserende og tidrøvende krav
For det andet er der brug for mere tid og bedre muligheder - flere redskaber til at lave et individuelt tilrettelagt, forebyggende og helhedsorienteret socialt arbejde overfor de sårbare familier - mindre bureaukrati og større tillid til socialrådgivernes dømmekraft og faglighed UDEN generaliserende og tidrøvende krav om at feks at skulle oprette sager og iværksætte netværksmøder mm. i alle de tilfælde, hvor der underrettes uanset karakteren heraf - og omvendt også mulighed for at gribe bedre og mere helt ind i de sager, hvor det er evident, at barnet hurtigst muligt skal beskyttes mod forældrenes fysiske og psykiske overgreb, vold osv.

Faglig og organisatorisk frihed til at handle fagligt,helhedsorienteret og kompetent med ufravigeligt fokus på, hvad der er i barnets interesse at der sker - er hvad der er brug for! Vi skal jo ikke fjerne børn fra alle familier hvor der er midlertidige kriser f.eks arbejdsløshed, men i stedet sætte ind med støtte til at understøtte barnet og få familien på benene igen - og vi skal selvfølgeligt heller ikke lade børn blive i hjem, hvor de udsættes for overgreb og vold -

Jeg synes det ville være RIGTIGT rart, hvis politikerne på Christiansborg lyttede mere til de eksperter og det frontpersonale, som står med denne opgave og ved, hvor skoen trykker i stedet for blot at udstede et skonummer mindre eller et indlæg, som de tror vil få den til at trykke mindre!


Regionsrådsmedlem i Syddanmark, Mette Valentin, Socialistisk Balance

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/overgrebspuljen-er-ikke-loesningen

GDPR