

TØNDER: Pedel i en landsby er en ny job-kategori, kommunen har opfundet for at give meningsfulde job til arbejdsløse, der får ret til et seniorjob:
- Vi ønsker at give personer der ansættes i et seniorjob et meningsfyldt arbejde, og ikke et arbejde, som er opfundet til formålet, som det er tilfældet i mange andre kommuner. Vi får løst nogle reelle opgaver i lokalsamfundene, som enten ikke løses i dag, eller som i dag løses af de frivillige. Dermed opnår vi et løft af serviceniveauet i lokalområderne, og tilmed en mulighed for, at kræfterne hos de lokale ildsjæle kan frigives til udviklingsopgaver, siger Finn Hansen, formand for kommunens Landdistriktsudvalg.
Flere lokalområder i Tønder Kommune har de sidste par år arbejdet på at finde en ordning for at få pedeller til lokalområderne. Udfordringerne er flere, men de største handler om det juridiske og administrative grundlag, når et lokalområde via en forening skal ansætte en person, og dermed bliver arbejdsgiver. Endvidere er der også mange steder, hvor det langt fra vil være muligt at beskæftige en person 37 timer om ugen, og dermed skal flere lokalområder gå sammen om en pedel.
Vi mener at have fundet løsningen på disse udfordringer, forklarer Finn Hansen:
- Landdistriktsudvalget definerer sammen med lokalområderne reelle stillinger, som kommunen tilbyder til personer over 55 år, som er faldet for den maksimale dagpengeperiode på to år. Disse personer skal i henhold til loven, tilbydes en fast stilling i kommunen på overenskomstmæssige vilkår, et seniorjob. Det betyder, at det er kommunen der ansætter og afskediger, og kommunen der udbetaler løn, feriepenge m.m., og at en stilling kan deles mellem flere lokalområder.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.