
SLAGELSE: En påkørsel for tre uger siden af en 89-årig plejecenterbeboer, som senere døde af lungebetændelse under hospitalsindlæggelse for benbrud, er nu blevet politianmeldt, oplyser TV2. Det sker, efter at lokale medier har omtalt sagen i forbindelse med dødsfaldet forleden, og efter at en anden beboer, der overværede påkørslen, ifølge TV2 straks blev beordret til ikke at ringe 112.
I stedet blev den påkørte lagt i seng og først indlagt og tilset af en læge dagen efter. Det var en ansat på plejecentret der påkørte den 89-årige, og kommunen har nu som konsekvens af, hvad Slagelses ældrechef Marianne Kristensen har kaldt 'en frygteligt tragisk hændelse', besluttet at flytte hjemmeplejens biler til et andet sted på plejecentrets parkeringsplads, hvor der kommer knap så mange borgere gående.
Formanden for Slagelse Kommunes sundheds- og seniorudvalg, Michael Gram (løsg.), finder, at plejecentret handlede forkert, ved at påkørslen ikke blev politianmeldt med det samme. 'Man skal altid ringe til politiet, når der er sket et trafikuheld, lige meget om man er civil eller et plejecenter', siger han til TV Øst.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.