BORNHOLM / HOLSTEBRO: Jobcenter Bornholm har gode erfaringer med at ansætte pædagoger som vejledere i de af jobcenterets tilbud, som primært handler om arbejdsløse, der slås med andre problemer ud over ledighed. Det skriver fagbladet Børn og Unge.
- Pædagoger har nogle redskaber i forhold til at opbygge en relation til et andet menneske. De kan kommunikere, lytte og have empati. Det er kompetencer, som vi lægger vægt på, siger Michael Kaas Hansen, centerchef på jobcenter Bornholm.
Jobcenteret i Holstebro ansætter også pædagoger som arbejdsmarkedskonsulenter til at arbejde med udsatte unge. I dag er der 11 tidligere pædagoger ansat. - Vi går målrettet efter pædagogerne. Vi har faktisk ikke ansat nogle socialrådgivere i den funktion, fordi vi mener, at pædagoger og ergoterapeuter har de rette kompetencer i forhold til både relationen med de unge og virksomhederne, siger jobcenterchef i Holstebro Ole Westergaard.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.