"Pas på med at lade børn vælge deres forældre fra i en ung alder"

I FADD's anbefalingskatalog til Barnets Lov, ”Alle børn har ret til et sted!” skriver vi, at vi håber, at loven kan blive den vigtigste og bedste lov for udsatte børn og unge i Danmark i årtier.

Og lad os bare afsløre det med det samme: Det tyder det på.

Udspillet brillerer på både form – og indholdssiden. Vi bliver vidner til et grundsyn på udsatte børn og unge, som vi, siden statsminister Mette Frederiksens nytårstale for et år siden, har ventet på at se udrullet og konkretiseret. Det er ikke synd for børn at blive anbragt.

De 43 initiativer, som udspillet består af, peger for de langt flestes vedkommende i den rigtige retning. Meget af det har vi sagt i årevis. Vi er specielt glade for præciseringer om, at vi skal forebygge omsorgssvigt, ikke anbringelser. Og at indsatstrappen OGSÅ kan vendes om, så den mer-indgribende indsats kan få legitimitet som forebyggende indsats.

Godt med færre skift

Vi har også talt om vigtigheden af - og synes stadig godt om - at vi skal have færre skift ved anbringelse af de helt små børn – og i det hele taget. Og at børn generelt skal have ret til stabilitet i deres barndom.

Vi synes desuden, at automatisk vurdering af behovet for også at anbringe søskende og at få en second opinion, når anbringelser afvises eller ændres, er rigtig gode ideer, som viser indsigt i det komplekse udsatte-børn og unge område. 

I forhold til de ældste børn glæder vi os over et forventet kvalitetsløft til udsatte børn og unges betingelser for at få bedre skolegang, uddannelse og efterværn. Og vi ser frem til drøftelser om indholdet her i foråret 2021.

Uddannelse på Team-Danmark-maner med ekstra år på ungdomsuddannelser er godt set. I den forbindelse håber vi, at den forståelse også smitter af på udsatte børn og unges muligheder at ’strække’ deres tid i grundskolen, hvis det er deres behov.

Lyder ikke af mange penge

At tre ministre går sammen på et pressemøde om indsatserne for udsatte børn og unge, forstår vi som udtryk for regeringens forståelse for såvel områdets kompleksitet, som vigtigheden af et tværgående helhedssyn på opgaveløsningerne.

Samlet set er udspillet ambitiøst. Og det kan vi godt lide. Selv om vi havde foretrukket en mere konkret gennemgribende national handleplan med en statslig/regional overtagelse af de mest komplekse børnesager, bifalder vi, at det i første omgang er blevet til ekstra økonomisk hjælp til kommuner med mange børnesager.

Men: Regeringen har afsat 1,4 mia over 4 år samt 761 mio varigt fuldt indfaset. Uden at have bestået den lille økonomi-prøve på et DJØF-studie, så lyder det ikke af mange penge, hvis alle initiativerne skal indfries. 

Til den kritiske side:

• Vi beder om meget grundige overvejelser, inden man giver børn mulighed for kunne vælge deres forældre fra i en ung alder. Nogle udsatte børn vil kunne profitere af, at de netop IKKE skal vælge. Vi minder om, at børn ikke må sættes i situationer, hvor de skal tage ansvar for voksenbeslutninger
• Vi skal huske, at vi, der er rundt om barnet skal forpligte os på at afklare ansvars- og rollefordeling og samtidig have varme, visdom og viden nok til at adskille, hvornår børn skal have hhv høringsret, medbestemmelsesret og selvbestemmelsesret
• Vi tvivler på, om vi ved nok om konsekvenserne af flere tvangsadoptioner til så drastisk et indgreb
• Vi er usikre på, om kommunerne kan indfri ambitionerne og om de frivilligt (med den kommunale selvbestemmelsesret i mente) vil kunne blive mere ens i behandlingen af udsatte børn og unge og deres familier
• Regionale centre for plejefamilier skal, hvis nænsomheden i overgangene i anbragtes liv skal udvikles, som minimum kobles op på forpligtende samarbejde med døgninstitutioner i regionen
• Vi har aldrig troet på straf; at straffe forældre med økonomisk fratræk i forbindelse med uretmæssig adfærd i forhold til deres børn, kan få den modsatte virkning

Charlotte Møller Pedersen, formand for FADD, Foreningen af Døgn- og  Dagtilbud