dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Penge til Arbejdstilsynet ved at tørre ind

KORT NYT
26. AUG 2015 12.49

En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige bevillinger, men nu er kilden til bevillingerne løbet tør, skriver Ugebrevet A4. Allerede nu skal der i de kommende finanslovforhandlinger ekstraordinært findes 77 mio. kr. til driften i 2017, hvis ikke Arbejdstilsynet allerede efter nytår skal til at afskedige en mængde ansatte, skønsvis 120 ifølge tidligere beregninger.

Skiftende flertal i Folketinget har tidligere fundet de penge, der kom til at mangle for at opretholde Arbejdstilsynets aktiviteter nogenlunde intakte. Det skete også sidste år, da der blev fundet 77 mio. kr. i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, en fond der blev etableret i forbindelse med Velfærdsaftalen i 2006, da man tog de første initiativer til at hæve tilbagetrækningsalderen. Men den løsning kan ikke bruges igen, for nu er fonden tom.

V-arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen vil ikke sige noget håndfast om udsigterne for bevillinger til Arbejdstilsynet, S-arbejdsmiljøordfører Lennart Damsbo-Andersen vil heller ikke love noget, mens Enhedslisten og SF kræver faste bevillinger, skriver Ugebrevet A4. DF-finansordfører René Christensen melder sig som den eneste klar til at finde finansiering.

mk

 

Læs den fulde artikel hos Ugebrevet A4.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/penge-til-arbejdstilsynet-ved-at-toerre-ind

GDPR