SYDDANMARK: Skift til Bios og få en bonus på 50.000 kr. Sådan forsøgte ambulanceselskabet Bios i februar at lokke nye ambulancereddere til. Men trods tilbuddet står Bios' rekruttering fortsat stille, og selskabet mangler i underkanten af 100 reddere.
Det fremgår af en mail, som DR Fyn har modtaget fra Bios. Her skriver selskabet, at der intet nyt er at berette om rekrutteringen, som dermed er status quo. Meddelelsen ærgrer formanden for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark, Thyge Nielsen (V). Han henviser til, at der er generel reddermangel i Danmark.
- Bios kan ikke hekse reddere frem, når der ikke er nogen. Vi må jo håbe på og bede til, at Bios kan fortsætte med at køre med de folk, de har, og de timereddere, de kan hyre ind, siger Thyge Nielsen til DR Fyn, som også har forsøgt at få en kommentar fra Bios, men selskabet vil først i næste uge forholde sig til de seneste og eventuelt kommende rekrutteringsinitiativer. Flere end 200 reddere, der tidligere har arbejdet i Syddanmark, har valgt at forlade regionen. De arbejder enten hos ambulanceopratører i andre regioner eller har forladt faget.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.