KØBENHAVN: Danske Regioner, KL og FOA er nået til enighed om en række tiltag, som skal hjælpe PenSam Liv videre og styrke medlemmernes pensionsopsparinger i fremtiden. KL skal have en ny og ekstra næstformandspost, mens de tre organisationer afgiver to af deres nuværende seks pladser i bestyrelsen, som skal suppleres med en uvildig finansiel ekspert.
Hidtil har Danske Regioner besat formandsposten og FOA næstformandsposten i PenSam Liv.
Den nye bestyrelse skal medvirke til at implementere nye tiltag, som skal rette grundlæggende op på PenSams udfordringer med IT-systemer, høje administrationsomkostninger, beslutningsstrukturer mv. og sikre fokus på kerneopgaven.
KL's formand Erik Nielsen (S) udtaler:
- PenSams medlemmer har gennem de sidste 10 år kunne konstatere, at deres pensionsopsparinger haltede efter andre pensionskasser. Det skal der rettes op på. Og jeg har derfor den klare forventning, at den nye bestyrelse tager fat på at løse nogle af de grundlæggende udfordringer selskabet står med.
Udover at overenskomstparterne skal afgive to pladser i bestyrelsen, lægges der op til at begrænse det samlede antal medlemmer i bestyrelsen med yderligere tre medlemmer. Det sker dels for at imødekomme flere eksperters anbefalinger om størrelsen på bestyrelser i finansielle selskaber og dels for at strømline beslutningsprocesserne.
Parterne vil snarest muligt tage initiativ til, at der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i PenSam Liv, hvor de nødvendige vedtægtsændringer kan godkendes, og hvor der kan vælges en ny bestyrelse.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.