SILKEBORG: Elever i 0.-3. klasse på Grauballe Skole vil fremover kunne få hjælp og sparring af frivillige pensionister fra lokalområdet. Det sker i kraft af et samarbejde, som skolen har indgået med Ældre Sagens Gjern-afdeling, og de ældres indsats er målrettet et ny tiltag på skolen, kaldet 'ugeskematimer'.
Ugeskematimer er skemalagte lektioner, hvor eleverne selv koordinerer rækkefølgen af, hvad de skal arbejde med. Alle årgange på skolen har ugeskematimer, og de ligger på samme tid for alle elever. Indsatsen fra de frivillige pensionister gælder dog fortrinsvis 0.-3. klasse.
- Ugeskematimerne passer perfekt til de frivillige, fordi børnene ved, hvad de skal lave. Nogle børn har godt af at sidde én til én med en voksen. Selvfølgelig er skolens ansatte lærere og pædagoger der også til at hjælpe børnene. De ældre er på ingen måde en erstatning for de uddannede lærere - blot en ekstra ressource til gavn for nogle få elever. Jeg er overbevist om, at dette er en win win for alle parter. Både elever og ældre vil få stor glæde af tiltaget. Der er ingen tvivl om, at generationer på tværs kan lære meget af hinanden, siger skoleleder på Grauballe Skole, Lars Engeborg.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.