THISTED: Det er ulovligt at tvinge plejehjemsbeboere til at flytte. Men Thisted Kommune har bestemt, at de ældre og demente beboere på plejehjemmet Klitrosen i Klitmøller skal flytte til nye plejehjem om et år. Det skriver DR Midt & Vest. Men samtlige beboere vil blive boende.
- Jeg synes det her er blevet trukket ned over hovedet på os, siger Anne Holler Nielsen. Hun er en af beboerne på Klitrosen. Hun føler ikke, at der har været mulighed for at blive hørt, inden det var for sent og beslutningen lå fast.
Social og Sundhedsudvalgsformand Peter Sørensen (O) fortæller, at beslutningen om at flytte plejehjemsbeboerne er et led i at spare 24 mio. kr.
- Vi vil gerne, hvis det her kan blive implementeret så gelinde og hurtigt som muligt, så vi kan begynde at spare de penge. Men vi kan jo ikke tvangsflytte beboerne. Så må det jo tage den tid, det tager. Besparelsen bliver udskudt et stykke tid, og så er den ikke længere, siger han.
Thisted Kommune har ingen ret til at sige beboerne op, med mindre bygningen skal rives ned.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.