SKANDERBORG: Fem beboere på et nyt plejehjem i Skanderborg har fået så dårlig omsorg, at de har været dehydreret. Nu er lederen fyret, men formanden for beboer- og pårørenderådet mener, at der har været problemer med behandlingen af de ældre lige siden åbningen sidste sommer. Det fortæller DR Østjylland.
En rapport fra Skanderborg Kommunes eget tilsyn i januar bekræfter, at det halter med omsorgen. Der mangler blandt andet navn og cpr-nummer på medicinen. Der er beskidt på toilettet og i spisekrogen. Der er for gammel ymer i køleskabet, og personalet spørger ikke nysgerrigt og undersøgende, viste rapporten. Og den 26. marts får kommunen så at vide af personalet, at sygehuset i Horsens har konstateret, at fem beboere, der var indlagt på sygehuset på grund af generel svækkelse, også var dehydrerede - altså led af væskemangel.
- Det er stærkt beklageligt over for de pågældende og de pårørende, at det er sket. Der er jo ikke nogen, der har været truet på deres liv, men det kunne have ført til alvorlige situationer, siger kommunens ældrechef Jan Møller Iversen. Nu skal en ny leder rette op på forholdene.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.