BRØNDERSLEV: En daværende plejer på et botilbud i Brønderslev skal straffes i forbindelse med en ulykke, hvor en handicappet mand druknede i et spabad, mener anklagemyndigheden. Den 62-årige er tiltalt for grov forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten, skriver nordjyske.dk.
Ulykken skete før påske sidste år. En 40-årig mand døde, da var spændt fast i en sele, mens han blev sænket ned i badet.
Under efterforskningen rejste politiet sigtelse mod flere ansatte på botilbuddet, men nu står det fast, at kun den ene tiltales. Ifølge nordjyske.dk mener anklagemyndigheden, at den nu tiltalte plejer ikke holdt den handicappede under opsyn under badet. Angiveligt var plejeren væk fra baderummet i cirka ti minutter, og det mener anklagemyndigheden skal takseres til en straf.
I forbindelse med undersøgelserne har politiet blandt andet bedt Teknologisk Institut om en vurdering af den lift, som den handicappede blev anbragt i.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.