ODENSE: Politiet har indstillet efterforskningen i en sag om en odenseansk plejefamilies påståede vold mod en anbragt otteårig dreng, skriver TV2 Fyn. Det var Odense Kommune, der stod bag anmeldelsen af plejefamilien, som også to gange tidligere har været politianmeldt, begge gange uden at politiet ville rejse en sag.
Politiet begrunder den tredje afvisning med fravær af beviser, blandt andet har den otteårige dreng, som volden skulle være rettet imod, over for politiet klart benægtet, at den skulle have fundet sted. Dette bakkes ifølge politiet op af et vidne, og til overflod har drengen i en videoafhøring tilkendegivet, at han har været glad for at bo hos sin nu tidligere plejefamilie.
TV2 Fyn har forsøgt at indhente en kommentar hos afdelingschef Morten Madsen fra Familie og Velfærd under Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. Herfra er beskeden, at man ikke har nogen kommentarer.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.