SYDDANMARK: En 33-årig psykisk syg mand på Fyn døde af overmedicinering, efter at han gennem flere år var blevet massivt medicineret i strid med Sundhedsstyrelsens regler. Det skriver Politiken.
To læger fra Region Syddanmarks distriktspsykiatri og en privat psykiater har fået en skarp kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn for at lade medicineringen fortsætte og for ikke at tage blodprøver og undersøge mandens hjerterytme, som de skulle.
Alligevel har politikerne i regionsrådet ikke fået noget at vide om sagen, som heller ikke - hvilket den skulle - blev offentliggjort på Patientombuddets hjemmeside.
Det skaber voldsom utilfredshed blandt regionens politikere, der dermed har været afskåret fra at lære af sagen.
- Vi kan ikke bare have folk til at ligge og dø, uden at vi ved noget, siger Freddie Madsen (DF), der er formand for Psykiatriudvalget i Region Syddanmark.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.