dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Politikere kræver svar efter hjemmehjælpskritik

En redegørelse fra et privat hjemmehjælpsfirma skal klarlægge grundlaget for massiv kritik
27. JAN 2015 7.09

KØBENHAVN: Københavnske politikere kræver en redegørelse for at få klarhed over, om et hjemmehjælpsfirma har løst deres opgaver ordentligt. Det er Ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester i København, der kræver en redegørelse fra det private hjemmehjælpsfirma Kærkommen. Det fortæller TV 2 Lorry.

Kravet kommer efter massiv kritik af firmaet fra tidligere medarbejdere og borgere i Ekstra Bladet. Ifølge avisen presser det private hjemmehjælpsfirma Kærkommen deres københavnske medarbejdere så hårdt, at borgere blive snydt for hjælp. Og det har fået politikerne op ad stolen.

- Vi må som kommune se på, om vi er gode nok til at tjekke op på vores private leverandører, siger Charlotte Lund, medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget i København for Enhedslisten. Hun kalder situationen for uacceptabel.

Borgere mister tid på urealistisk transport
Ekstra Bladet har fået fat i 11 kørelister fra det private plejefirma. Kørelisterne viser, ifølge avisen, hvordan de ansatte har meget kort tid til at nå fra den ene borger til den anden. Eksempelvis var der kun afsat tre minutter til at køre fra Amager til Østerbro. Turen tog Ekstra Bladets reporter 15 minutter.

Hvis ikke den ansatte skal arbejde over, vil den ekstra køretid blive trukket fra tiden hos borgeren. Til Ekstra Bladet siger administrerende direktør i Kærkommen, Martin Sattrup Christensen, at han kan ikke genkende kritikken.

jsb

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/politikere-kraever-svar-efter-hjemmehjaelpskritik

GDPR