Der skal være en grænse for, hvor mange børnepenge man kan få udbetalt, mener et folketingsflertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Konservative, skriver tv2.dk. Baggrunden er, at en syrisk flygtning og familiefar har fået grønt lys for at blive familiesammenført med 17 af sine i alt 20 børn og en af sine tre koner og har udsigt til et stort beløb i børne- og ungeydelse.
- Vi vil gerne genindføre den regel, der var under VK-regeringen, hvor man sætter grænsen for, hvor mange børnepenge man kan få, ved tre børn. Der må være nogle stordriftsfordele, og velfærdssamfundet er ikke skræddersyet til, at man får børnepenge til 20 børn, men to-tre-fire børn, siger De Konservatives udlændingeordfører Naser Khader.
Regeringen er også klar til at se nærmere på reglerne, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) til TV2. Børne- og ungeydelsen er i dag på mellem 11.136 kr. og 17.880 kr. alt efter børnenes alder. Loftet på 35.000 kr. årligt blev afskaffet af SR-regeringen i forbindelse med finansloven for 2011.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.