De 45 regnskabsmedarbejdere i Postdanmark, hvis job skal flyttes til Indien, har fået udskudt deres fyring nogle måneder. Postnord-koncernen har besluttet sig for at vente med at udstede fyresedlerne til næste år i stedet for november i år, som det oprindeligt var planen. Det glæder fællestillidsmand Eigil Johannesen fra HK Post & Kommunikation.
- Vi har advaret virksomheden om risikoen for kontraopsigelser og endnu mere overarbejde, hvis opsigelserne af vores medlemmer skete til november som først planlagt. Det er glædeligt, at de har lyttet til vores argumenter. Nu får arbejdspladsen bedre vilkår til at håndtere forandringerne, siger Eigil Johannesen.
I praksis betyder det, at medarbejderne først bliver opsagt, når opgaven er overdraget endeligt til Indien. Dermed er de garanteret yderligere nogle måneders ansættelse, samtidig med at eventuelle problemer i forbindelse med overdragelsen bliver taget i opløbet. Det betyder dog ikke, at kampen for at bevare arbejdspladserne i Danmark er slut endnu. Eigil Johannesen håber stadig, at Hans-Christian Schmidt som postens minister vil bruge statens ejerskab af postvæsnet til at få stoppet udflytningen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.