dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Principiel dom: Lettere at få anerkendt arbejdsskade

Første landsretsdom efter justerede beviskrav anerkender mén efter arbejdsskade selv om den skadede på forhånd havde diskusprolaps

En arbejdsskadesag vedrørende en pædagogmedhjælper med diskusprolaps er som den første blevet afgjort i landsretten efter at Højesteret i november sidste år justerede beviskravene i sådanne sager. Fagforeningen FOA havde på pædagogmedhjælperens vegne vundet sagen i Retten i Vejle, og nu har Vestre Landsret stadfæstet dommen, oplyser FOA

Det særlige ved sagen er, at pædagogmedhjælperen i forvejen havde en diskusprolaps, da hun kom ud for en arbejdsskade. Ankestyrelsen betvivlede ikke at arbejdsskaden havde fundet sted, men mente at de efterfølgende varige mén lige så godt kunne skyldes diskusprolapsen.

Før Højesteret præciserede det såkaldte 'ulykkesbegreb' var det op til den arbejdssskadede selv at dokumentere at deres varige mén skyldtes arbejdsskaden og ikke tidligere skavanker. Netop det krav har først til mange afvisninger af arbejdsskadesager, men i denne sag faldt dommen altså anderledes ud.

- Vi forventede efter præciseringen sidste år i Højesteret en klart ændret praksis, og det har Landsrettens afgørelse også vist nu. I dag anerkendes kun hver anden anmeldelse om arbejdsskade. Rigtig mange af afvisningerne har netop haft rod i det såkaldte ulykkesbegreb, der med afgørelsen i Vestre Landsret nu har fået en langt mere præcis fortolkning, siger advokat Heidi Bloch fra FOA.

Sagen om pædagogmedhjælperen fra Vejle stammer tilbage fra 2010. Der er endnu ikke udmålt en erstatning.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/principiel-dom-lettere-at-fa-anerkendt-arbejdsskade

GDPR