dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

R vil oprette statslige kontorer i hele landet

Radikale foreslår at opføre kontorlandskaber i yderområder, som alle ansatte i ministerier og styrelser flydende kan benytte. LA skyder forslaget ned

dknyt arbejder på at danne et samlet overblik over, hvilke kommuner der ønsker hvilke statslige arbejdspladser.

Kortet herover opdateres løbende, når redaktionen bliver opmærksom på nye opfordringer og ansøgninger fra kommuner. Mangler vi noget? Så send en mail til [email protected], så vi kan få det tilføjet.

Fra næste år skal alle nye statslige stillinger slås op med mulighed for selv at vælge mødested - i en hvilken som helst region i landet. Sådan lyder et nyt forslag fra de Radikale, skriver BT. Nærmere bestemt ønsker de Radikale at oprette fem-ti såkaldte SFA-huse (Statens Fælles Arbejdspladser, red.) i Region Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland og Sjælland. SFA-husene skal have det nødvendige udstyr til, at medarbejderne bare kan møde op og passe deres arbejde, og de skal kunne benyttes af flere statslige arbejdspladser ad gangen.

- Det vil betyde, at hvis en medarbejders ægtefælle for eksempel får job i Kalundborg, så kan man vælge at have nogle af sine arbejdsdage her og ved hjælp af almindelig ny teknologi, kan man tale med kollegaer og den slags ting, siger partileder Morten Østergaard (R).

Samtidig skal ministerierne sætte mål for, hvor mange statslige arbejdspladser, der årligt skal flyttes ud af hovedstaden. Det er her, SFA-husene ifølge de Radikale bliver relevante, da medarbejderne får mulighed for selv at vælge, om deres daglige mødested skal være i et af husene eller på 'hovedkontoret' i eksempelvis styrelsen eller ministeriet.

Bureaukratisk helvede
Liberal Alliance forudser et bureaukratisk helvede, hvis de Radikales forslag føres ud i livet. Landdistriktsordfører Henrik Dahl kalder forslaget urealistisk. Han udtaler til Berlingske Politiko, at det ligner noget, som den berømte britiske komediegruppe Monty Python kunne have fundet på.

- Jeg holder utrolig meget af Monty Python, og derfor holder jeg også meget af det her Monty Python-agtige forslag, hvor de her nomader skal flytte rundt og have diæter, timedagpenge og jeg ved ikke hvad, siger han.

Han mener i stedet, at når man placerer statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet, så skal man tage skridtet fuldt ud.

Læs også:

Kommuner kæmper om statslige arbejdspladser

Fælles nordjysk ønskeliste til statslige arbejdspladser

Sjælland vil vinde statslige arbejdspladser tilbage

Også Trekantsområdet i samarbejde om statslige arbejdspladser

Ministre lover statslige job i Sønderjylland og på Fyn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/r-vil-oprette-statslige-kontorer-i-hele-landet

GDPR