dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Reform fik tre i arbejde i Nordjylland

KORT NYT
30. MAR 2015 13.56

Færre på førtidspension, flere i arbejde. Det var hensigten med førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Men i de første to år har det blot sendt tre nordjyder fra de såkaldte ressourceforløb i ordinært arbejde. Det viser en aktindsigt, som Nordjyske Stiftstidende har foretaget i de nordjyske kommuner. Ressourceforløbene skulle ellers sikre, at det gav mening at stoppe tilgangen til førtidspension og i stedet udvikle arbejdsevnen hos de syge eller handicappede borgere.

- Det beskedne tal viser, at det er urealistisk at tro, at folk med hjerneskader, alvorlige sygdomme og alvorlige handicaps kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det bør rejses politisk, for det viser, at der er noget fundamentalt galt med reformen, siger arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen. Han kalder reformen 'brutal'.

I Hjørring har kommunen oprettet 250 ressourceforløb, uden at det har givet et eneste job. Formanden for kommunens arbejdsmarkedsudvalg, Ivan Leth (S), ser dog ikke reformen som en fiasko af den grund. Han minder om, at der er tale om en 'tung gruppe af borgere', skriver avisen.

 

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/reform-fik-tre-i-arbejde-i-nordjylland

GDPR