
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) præsenterer i dag et velfærdsudspil med ialt 39 mia. kr. til blandt andet sundheds- og ældreområderne. Over fire år ligner det sammen med sidste uges udspil på børneområdet endnu et afgørende element i et valggrundlag, som regeringen målrettet har bygget op til over de seneste måneder.
Allerede ved præsentationen af børneudspillet i sidste uge trak Helle Thorning-Schmidt kanten op i forhold til Venstre:
- Vi har pengene til det. Det har man ikke, hvis man planlægger nulvækst, sagde hun.
Det var om et udspil med i alt 2,5 mia. kr. I dag gælder det 39 mia. kr., og samme melding er underforstået, hvis den da ikke ligefrem bliver gentaget udtrykkeligt.
Oplægget hedder 'Danmark på sikker vej', og foruden 15 mia. kr. til sundhed og ældre vil der ifølge DR Nyheder også blive disponeret mange andre milliarder - ifølge Ritzau hele 39 mia. kr. i alt. Pengene kommer fra den lovede vækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct om året, som regeringen kalkulerer med i sine budgetter. Kontrasten til Venstres udgiftsstop/nulvækst er lige så tydelig, som den er tilsigtet.
De 0,6 pt. om året leverer de milliarder, som regeringen kan råde over, men som Venstre ikke har, uden at skulle finde besparelser. Præcist hvor mange milliarder er uvist. Det har hidtil heddet sig, at regeringen kunne finde 22 mia. kr. ekstra, men ifølge Ritzau vil det tal muligvis blive justeret op på dagens pressemøde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.