dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
45.000 skattefrie kroner. Så meget vil regeringen give langtidsledige, hvis de kommer i arbejde i halvandet år.
Foto: Lærke Posselt, Polfoto

Regeringen vil give langtidsledige ny bonus

Står det til regeringen skal langtidsledige kunne tjene op til 45.000 skattefrie kr. hvis de kommer i arbejde
29. DEC 2016 14.16

Langtidsledige danskere skal have en bonus for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det mener regeringen, der nu fremsætter et lovforslag om en jobpræmieordning, hvor langtidsledige kan tjene op til 45.000 skattefrie kr.

Forslaget, der nu er blevet sendt i høring, skal få flere i arbejde. Men hvor mange vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ikke spå om.

- Jeg kommer ikke til at sætte et konkret tal på på nuværende tidspunkt, men mit håb er, at nogle af dem, der har det allersværest, får en håndsrækning til at blive en del af fællesskabet, siger ministeren.

Ingen evidens for at jobpræmier virker 
Regeringen forventer at bruge 796 mio. kr. på ordningen, og selvom der ikke er evidens for effekten af en jobpræmieordning på det danske arbejdsmarkedet, mener Troels Lund Poulsen, at pengene er givet godt ud.

- Vi har tidligere haft jobpræmier i Danmark, der har været væsentligt mindre. Derfor har vi ikke kunnet lave et tal for, hvor mange der vælger at benytte modellen og kommer i beskæftigelse. Men det har selvfølgelig en effekt, det er jeg ikke et sekund i tvivl om, siger ministeren.

Finansieringen af ordningen besluttes ifølge ministeren først på et senere tidspunkt. 
Forslaget var oprindelig en del af Venstre-regeringens 2025-plan, men efter stiftelsen af den nye trekløverregering er jobpræmien blevet hævet fra 30.000 til 45.000 kroner.

Præmien beregnes som ti procent af arbejdsindkomsten, men kan maksimalt være på 2500 kr. Det bliver til 45.000 kroner over 18 måneder, som er bonussens maksimale levetid.

Brancheorganisation: Ledige mangler ikke motivation 
Hos AK-Samvirke, brancheorganisation for danske A-kasser, mener man ikke, at problemet for langtidsledige er mangel på motivation. Det fortæller direktør Verner Sand Kirk.

Han mener, at pengene ville være brugt bedre, hvis de gik til at uddanne, vejlede og understøtte de langtidsledige.

- Den her ordning belønner jo egentlig folk, der ikke har haft noget arbejde overhovedet, frem for dem der har forsøgt at finde småjobs, siger Verner Sand Kirk.

Bonussen er målrettet personer, der 1. december havde været på kontant- eller uddannelseshjælp i 47 ud af de seneste 52 uger.

Også personer, der har været modtaget dagpenge og feriedagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelse i 71 ud af de seneste 78 uger, får glæde af ordningen.


Ritzau / mfa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/regeringen-vil-give-langtidsledige-ny-bonus

GDPR