HOVEDSTADEN: Regionsrådet i Region Hovedstaden har vedtaget en ny vision for samarbejdet, som skal bygge bro mellem regionens hospitaler og de mange initiativer i civilsamfundet.
Ifølge regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) er målet at skabe mere lighed i sundhed og stærkere fællesskaber omkring patienter og pårørende:
- Civilsamfundsorganisationer som Røde Kors, WeShelter, Hjerteforeningen, Brugernes Akademi og mange flere yder en kæmpe indsats i forhold til at sikre hjælp og større lighed i sundhed, siger Lars Gaardhøj og fortæller, at regionen ønsker et tættere involverende samarbejde med civilsamfundet.
Visionen bakkes op af formanden for regionens social- og psykiatriudvalg, Peter Westermann (SF), der fremhæver, at civilsamfundet ofte når borgere, som sundhedsvæsenet har svært ved at få kontakt til.
Den nye satsning er en del af regionens budgetaftale for efteråret. Her afsættes blandt andet tre mio. kr. til civilsamfundskoordinatorer, én million til et permanent samarbejde med Social Sundhed og 1,2 mio. kr. til sundhedsfaglig støtte på Mændenes Hjem og Reden.
Region Hovedstaden samarbejder allerede i dag med en række organisationer som Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Røde Kors, og det nye initiativ skal udvide og systematisere indsatsen på tværs af hele regionen.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.



















