SJÆLLAND: I løbet af foråret skal rengøringsmedarbejdere og portører på Holbæk og Nykøbing Falster sygehuse som de første i Region Sjælland begynde på en tvungen toårig uddannelse for at blive serviceassistenter, skriver DR Sjælland.
Portørernes tillidsmand på Holbæk Sygehus, Per Jensen, er ikke tilfreds med planerne. Dels synes han ikke om at portørerne skal til at gøre rent, dels er der usikkerhed om aflønningen.
Portørernes fagforening FOA forhandler i øjeblikket om lønnen under uddannelse med Region Sjælland, men udgangspunktet er, at portørerne mister 4.000-6.000 kr. om måneden, blandt andet fordi de ikke skal have aften- og nattevagter.
Ifølge næstformand i FOA Holbæk Hanne Hermansen er det endnu også uafklaret, om portørerne mister deres job, hvis de ikke består den to-årige erhvervsuddannelse til serviceassistent.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.