dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Peter Hove Olesen.

Region løsner bælterne langsomt

En dom om erstatning for bæltefiksering får ikke Syddanmark til at ændre praksis. De arbejder allerede på at halvere tvangsfikseringerne
10. DEC 2014 6.01

SYDDANMARK: I en dom fra Østre Landsret er Region Syddanmark blevet pålagt at betale en erstatning på 5.000 kr. til en 29-årig mand, der blev bæltefikseret i over 12 timer uden gyldig grund.

Men på trods af dommen vil Region Syddanmark ikke ændre praksis. Det skyldes, at regionen allerede arbejder på at halvere antallet af tvangs­fikseringer frem mod 2020, skriver Fyens Stiftstidende.

- Sagen ændrer ikke ved vores praksis. Vi gør alt for at overholde lovgivningen og for at reducere tvang. Men samtidig skal vi passe på vores syge patienter og vores medarbejdere. Det handler om sikkerhed, siger afdelingschef ved Psykiatri og Socialstaben i Region Syddanmark, Anette Bækgaard Jakobsen.

Dommen fra Østre Landsret fastslår, at bæltefiksering uden gyldigt grundlag strider mod den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet vurderer i Jyllands-Posten, at den skelsættende dom gør, at en række lignende sager nu er på vej til domstolene. Det tvinger regionerne til at være omhyggelige med måden, de tvangsfikserer på i fremtiden, mener han.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/region-loesner-baelterne-langsomt

GDPR